Om os

En ny begyndelse

1. januar 2021 tiltrådte vi som nye forpagtere på det smukke Hotel Baltic og en ny hverdag tog sin begyndelse.

Med vores erfaring og kærlighed til gode råvarer af højeste kvalitet og gerne leveret af lokale producenter, er det en gave at få lov at levere og servicere i de smukke rammer som Hotel Baltic byder på.

Sammen er vi bedst

Når drømme skal indfries er det vigtigt at lytte, derfor giver vi vore gæster´s ønsker al den opmærksomhed der er behov for, både før og under arrangementet.

Vores passion er at levere mad af høj kvalitet, lavet med kærlighed og ærlighed, om det er en frokost for 2 eller det store romantiske bryllup, – gæsten, servicen & maden er vores omdrejningspunkt og det vores hjerter banker for.

Ønsker i en snak om Jeres næste arrangement, viser vi gerne rundt og ligger os i selen for at skabe de perfekte rammer om netop Jeres store dag.

Vores ønsker for fremtiden på Hotel Baltic er at give gæsterne de bedste oplevelser af ærlig mad, høj service og attraktive priser.

Vi håber vi ses
Mange glade hilsner
Birgit & Søren

Hotel Baltic - Overnatning Als

Kontakt & åbningstider

Tlf: 74 41 52 00
Mail: info@hotel-baltic.dk

Havbo 29
6470 Høruphav, Als, Danmark

Frokost

Åbningstider

Søndag fra kl. 12.00 – 14.30 
(kun mod forudbestilling)

Aften

Åbningstider |À la carte

December 2021:
Onsdag – Lørdag kl. 17.30 – 22.00
(køkkenet lukker kl. 21.00)
Vi holder lukket i perioden 19. december 2021- 1. .februar 2022

Februar – Marts 2022:
Onsdag – Lørdag kl. 17.30 – 22.00
(køkkenet lukker kl. 21.00)

April – September 2022:
Tirsdag – Søndag kl. 17.30 – 22.00
(køkkenet lukker kl. 21.00)


Der var engang….

Hotel Baltic er et smukt historisk hotel i udkanten af det lille landsbysamfund Høruphav lige uden for Sønderborg. Hotellet ligger midt i den sønderjyske landidyl med en fantastisk placering og præcis, hvor nogle af de sidste skud blev affyret, og hvor de sidste soldater på begge sider faldt i 1864.

11 år senere i 1875 blev stedet til Hotel Baltic – eller Bade-Hôtel Baltic, som stedet hed frem til 1914. Hotellet har gennem tiden været et tilbagevendende mål for ferierende gæster, som nød at blive vartet op på Hotel Baltic. På et postkort fra 1890 fremgår det, at hotellet kunne byde på bademuligheder, der skærmede den badende (dame) næsten helt ned til havoverfladen.

Lige nedenfor hotellet finder man Gendarmstien, den historiske sti som blev etableret i genforeningsåret 1920 og som går hele vejen fra Padborg til Skovby på Als. Her vogtede gendarmerne hver deres stykke af stien og boede i små huse langs strækningen. Gendarmstien havde i år 2020 langt over 100.000 gæster, der tilbagelagde strækningen til fods og nød den helt igennem fantastiske udsigt langs vandet.

Hotel Baltic har været i den lokale familie Willesens ejerskab og er gået fra generation til generation, indtil det blev købt af Hans Michael Jebsen i 1994, hvor det blev smukt renoveret. Med sans for detaljer og stor respekt for historien blev Hotel Baltic sat i stand, således at hotellet har bevaret sit oprindelige historiske udseende, dog med nutidens moderne bekvemmeligheder.

Alt er meget smagfuldt indrettet, og hotellets værelser emmer af historie og patina.

Hotel Baltic omkranses af en klassisk dansk have direkte ned til vandet. I haven knejser de kæmpemæssige, fredede, gamle træer, hvoraf mange har stået der siden begyndelsen i 1875. Under dem finder man hotellets terrasser, hvorfra I kan nyde det særlige lys og den imponerende udsigt over den lille lystbådehavn, bugten ved Høruphav og halvøen Kegnæs. Måske den smukkeste udsigt Sydals har at byde på.

Hotel Baltic råder over 17 værelser og 2 suiter der er indrettet med smukke farver, antikke møbler og guldaldermalerier. Som gæst får I derfor fornemmelsen af et dybfølt ønske om at skabe en unik oplevelse, hvor gæsternes ønsker går frem for alt og imødekommes i en hjertelig, professionel og hyggelig atmosfære.

Kontakt

Tel: 74 41 52 00
Mail: info@hotel-baltic.dk

Havbo 29
6470 Høruphav
Danmark

Følg os, og del din oplevelse på de sociale medier

Oplevelse og velvære – en hjertesag for os.